En beboer på Uggerbyvej i Hirtshals kunne onsdag morgen vågne til en manglende havedør i udestuen.
I løbet af natten har en indbrudstyv taget døren af, så der var fri adgang til huset.
Noget kunne dog tyde på, at indbrudstyven fik dårlig samvittighed. Gæsten gik nemlig ikke ind i huset.
Har du set en person, der var splittet i syv sind, i ovenstående tidsrum? Så hører Nordjyllands Politi gerne fra dig på telefon 114.
Foto: Politi.dk