Stolthed over udsolgt til spisning ved Voksenfest i Uggerby

Teamet bag er både glade, stolte og taknemmelige over nu at kunne melde udsolgt til spisning ved Voksenfest i Uggerby. 

304

Billetsalget til opfølgeren på sidste års premiere på Voksenfest i Uggerby er gået fuldstændigt forrygende og over al forventning, idet der nu allerede blot fem uger efter billetstart kan meldes alt udsolgt af de eksklusive spisebilletter.

Voksenfest i Uggerby har til opfølgeren den 10. marts igen allieret sig med den lokale nordjyske discjockey DJ HAMMER, der med 36 år som professionel DJ i både ind- og udland er en af de helt tunge drenge på den jyske scene.

DJ Hammer melder da også alt klart til forårets store fest i Uggerby og garanterer, at alle de gamle hits bliver spillet den 10. marts i Borgernes Hus.

Teamet bag arrangementet melder desuden, at der stadig er entrébilletter tilbage til selve festen kl. 21 i Borgernes Hus.

Billet-info findes på facebook-gruppen Voksenfest i Uggerby eller ved henvendelse på tlf. 27212238 eller 28296707.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments