Fire-årige Mikas fra Hirtshals sad sammen med sin far i den bil, der fredag morgen blev ramt af stenkast fra en motorvejsbro ikke langt fra Hirtshals.
-Jeg håber, at gerningsmændene får ekstra dårlig samvittighed, når de læser, at det kunne være gået ud over en lille dreng. Jeg er så glad for, at der ikke skete min lille søn og hans far noget, kun bilen blev skadet, siger drengens mor Michalle Nættermann fra Hirtshals til FlaskePosten.nu
Hun gør på Facebook opmærksom på episoden også for at advare andre bilister på motorvejen.
-Vær opmærksom ved broerne i Hjørring og omegn. Det kan ramme alle. To unge knægte smed sten ned på ungernes fars bil i morges ved Højrupvej. Min søn på fire år var med, men der skete heldigvis ikke noget med dem ud over en stor forskrækkelse. Så sindsyg en dille altså. Meld jer selv. Det er simpelhent ikke i orden, lyder det fra Michelle Nættermann.
Læs mere om stenkastet
Foto: Privat