Heldigvis fik herrerne fra Tornby IF i Jyllandsserien onsdag oprejsning efter lørdagens sviende nederlag til Tårs/Ugilt IF.
– Vi var lidt bekymrede for onsdagens kamp. Vi drog 10 mand afsted med kampstart kl. 20.15 på Mors. Vi vidste på forhånd, at det ville blive en svær kamp mod et gennemrutineret hold med 5 til 6 tidligere ligaspillere, fortæller træner Esben Lambreth.
– De 10 hev ikke desto mindre en rigtig arbejdssejr hjem, hvor vi ikke fik kampen helt op i det tempo, som vi ønskede, men især Bjarne og Rams trådte i karakter i angrebet og fik det løst., uddyber Esben Lambreth.
– I målet havde vores keeper godt styr på deres langskud, så også godkendt der, slutter en tilfreds træner fra Tornby IF.
Kampen gav derfor en sejr på 23-26 til Tornby IF med målscorerne Rams 7, Martin 5, Jonas 4, Bjarne 4, Simon 3, Søren 2 og Nikolaj 1.
Foto: Arkiv.