Et lille halvt hundrede mennesker havde en rigtig hyggelig juleaften på Café Chic Oldschool i Hjørring med god mad, gaver og besøg af den rigtige julemand, der fandt tid i sin pressede kalender.
-Vi synes ikke, at nogen skal sidde alene juleaften, med mindre man selv ønsker det, så vi inviterede 40 gæster, og vi havde en dejlig aften sammen. Gæsterne kom klokken 17 og lærte hinanden lidt at kende ved sammen at flette julehjerter, som vi havde gjort klar, fortæller værtsparret Mette og Anker på Café Chic Oldschool.
De lavede og gav maden, og mange af den populære café’s gæster havde givet en skilling til aftenen via den røde julesparegris på disken. Julegaverne kom fra en række gode mennesker, der bakkede op.
-Uden den store støtte og opbakning kunne vi ikke havde fået så god en aften. Vi vil gerne sige tak til alle, der har bidraget enten som frivillige på selve aftenen eller med anden støtte, siger Mette og Anker i Jernbanegade, der takker følgende:
Dagrofa
OnePrint
Best Selection
Frilandsvejens Slagter
Hotel Phønix
Spar Lønstrup
Rikke Precht Glas
Tornby Bjesk
Alletiders Vin
Matas Strømgade
Betty Mogensens Boghandel
Zand
Vange Glas
Jeff
Nova
Svaneapoteket
Skoringen
Byens Ure & Optik
Vendsyssel Teater
CPH Design
Profil Optik
Café Bio Lønstrup
Simoni
Café Karlsson
Teglgården
Oliver & Co.
Keramoda
Gabriel Hansen Keramik
Raunsmeden
Juleaften 2018 holdes den 24. december igen på Café Chic Oldschool, som overvejer at lave en forening, der kan stå for arrangementet.
-Vi vil også i år gerne holde jul for dem, der har et behov for det. Det kan være økonomien der driller, familien der driller, eller måske har man slet ikke familie og sidder alene. Vi vil gerne være med til at skabe en dejlig juleaften fuld af smil, hygge og gode oplevelser sammen med nogle søde mennesker, siger Mette og Anker fra Café Chic Oldschool i Hjørring, der allerede nu gerne fortæller mere om næste juleaften. Telefonnummeret er 22677255
Julemaden bestod naturligvis af traditionel juleand, julemedister og flæskesteg med alt hvad der hører til samt ris a la mande til dessert plus rigeligt af juleguf.
Gæsterne på billederne er gjort anonyme.