
Det er som tidligere omtalt Palle W. Nielsen, der efter nogle år med netaviser i Sæby og Hjørring her fra årets start tørner ud for FlaskePosten.nu.
-Jeg er rigtig glad for at få denne mulighed for at fortsætte i den digitale mediebranche. Jeg er specielt glad for, at det bliver sammen med Niels Skipper, som jeg tidligere har arbejdet sammen med på den daværende Kanal Hjørring, fortæller Palle W. Nielsen.
– Jeg har fra posten som redaktør på HjørringAvis.dk indtil årsskiftet dagligt fulgt FlaskePosten.nu, og jeg er imponeret over Skippers arbejde. Nu slår vi kræfterne sammen på den daglige redaktion og salgsafdeling, så vi begge er klar til at styrke FlaskePosten.nu på alle fronter, slutter Palle W. Nielsen.
Der bliver nemlig reelt ikke bare tale om en redaktionel styrkelse af stoffet og salget af annoncer, men også søsætning af nogle helt nye tiltag i 2018.
Velkommen til Palle W. Nielsen!
Link til tidligere artikler om udsigten til samarbejdet: Afskedigelse af Palle W. åbner nye muligheder for FlaskePosten.nu og Palle W. Nielsen springer fra nytår ombord hos FlaskePosten.nu





















































