Gennemgribende renovering af Mågevej og Søndergade

Hjørring Byråd godkendte på mødet den 20. december 2017 en omfattende renovering af BoVendias bygninger på Mågevej og Søndergade i Hirtshals.

1066
Arkitekt Sten Eiler Rasmussen havde oprindeligt en meget stram byplan for Hirtshals. Foto: Hans Hunderup.

Fra Kuben Management A/S forelå på vegne af Boligselskabet BoVendia
ansøgning om godkendelse af helhedsplan for renovering af det tidligere Hirtshals
Boligforening afd. 1 – Mågevej 1-4 og Søndergade 6-10, Hirtshals.

Sagsfremstilling

Kuben fremsendte i 2008, på vegne af den daværende Hirtshals Boligforening,
ansøgning om kommunal opbakning til gennemførelse af helhedsplaner omfattende
nedrivninger, huslejestøtte, driftstilskud og renoverings- og ombygningstøtte
for alle selskabets dengang tre afdelinger. Det drejede sig om planer i.h.t.
Almenboliglovens § 91a, omfattende Hirtshals Boligforenings samlede boligmasse
på dengang i alt 375 lejligheder, beliggende på Søndergade og Mågevej
(afd. 1), Jernbanegade (afd. 2) samt Fyrrevænget, Lærkevænget, Birkevænget
og Ulvkærvej (afd. 3), alle i Hirtshals, med en samlet investering på godt 200,000
mio. kr. Planen omfattede en større ombygning samtidig med en nedlæggelse af
i alt 61 boliger, hvoraf hovedparten var 1-værelses boliger, der allerede på davæ-
rende tidspunkt, som følge af den demografiske udvikling i Hirtshals, var meget
svære at udleje.

Hjørring Byråd besluttede på sit møde i august 2008 principielt at meddele
Landsbyggefonden, at man kunne anbefale de dengang foreliggende forslag til
helhedsplaner som værende egnede til løsningen af problemerne i Hirtshals,
samt at Hjørring Kommune, når oplæg fra Landsbyggefonden forelå, ville tage
konkret stilling til eventuel økonomisk medvirken, herunder afgivelse af garanti
for realkreditlån.

I de mellemliggende år er helhedsplanen vedr. selskabets daværende afd. 2
(Jernbanegade 1-33) blevet godkendt og gennemført, og dette projekt vurderes
som vellykket i forhold til de opstillede mål om forbedret udlejning og driftsøkonomi.
Dette i øvrigt i modsætning til resultaterne af den helhedsplan, der sidelø-
bende er blevet gennemført i Margretheparken, der drives af byens andet boligselskab,
Domea Hirtshals – her har det desværre vist sig, at de store nyrenoverede
lejligheder har været meget svære at leje ud på grund af de huslejestigninger,
der har været konsekvens af renoveringen.

Organisatorisk er der i de mellemliggende år også sket det, at Hirtshals Boligforening
er blevet end del af det nye selskab Bovendia, samt at de tidligere tre afdelinger
i selskabet er sammenlagt til én, der nu bærer navnet BoVendia afd 2.

Uanset disse ændringer, ønsker man stadig fra Boligselskabets side at komme
videre med helhedsplanerne for de oprindelige afd. 1 og 3 , hvorfor førstnævnte
altså hermed foreligger til Byrådets godkendelse, mens planen vedr. den del, der
oprindeligt udgjorde afd. 3, kan ventes i løbet af 2018.

BEBYGGELSEN I DAG
Bebyggelsen på Mågevej/Søndergade omfatter 5 stk. 3 etagers blokke med 72
boligenheder og 1 erhvervsenhed, opført i årene fra 1952 til 1958. De 5 boligblokke
i 3 etager med fuld kælder, som har et samlet bruttoareal på 4.847 m2, er
opført i røde teglsten med betonfundamenter og med bølgeplader som tagbeklædning.
Vinduer og udvendige døre er henholdsvis i træ og hvid plast. Der er
ingen elevatorer. Indvendigt har de fleste af lejlighederne køkkener og badevæ-
relser fra begyndelsen af 90’erne. Lejlighederne er i dag fordelt på mange forskellige
små boligtyper med et lavt gennemsnitligt boligareal på 67 m2.

Bebyggelsen har oprindeligt været et attraktivt boligområde beliggende tæt på
bycentrum og offentlige servicefaciliteter. Det er først i nyere tid, at udlejningen af
boligerne blev et problem med direkte tomgangsproblemer for de 1 værelses
lejligheders vedkommende. De aktuelle udlejningsproblemer vurderes at hænge
sammen med, at der er mange små og utidssvarende lejligheder, samt at bebyggelse
og friarealer generelt fremtræder nedslidt. Herudover vurderes den manglende
tilgængelighed at have medindflydelse, særligt naturligvis for ældre og
handicappede.

INDHOLDET AF DEN AKTUELLE PLAN
Visionen med helhedsplanen for afd. 1 er ifølge det projektmateriale, der er godkendt
på afdelingsmødet, at skabe et boligområde med en blandet boligsammensætning
og at fremtidssikre afdelingen på et sådant niveau, at den fremstår
attraktiv for såvel nuværende som kommende beboere. Det er visionen, at byggeriet
skal henvende sig til både familier og ældre. Boligerne er i konkurrence
med parcelhusene, der som bekendt er billige i Hirtshals. Der skal derfor skabes
et boligmiljø, der indbyder til at moderne familier vil være
interesserede i at bo i bebyggelsen. Der skal i boligerne sikres en høj grad af
rumlig og indretningsmæssig fleksibilitet, som muliggør, at forholdene også vil
kunne tilpasses behov, som fremtidens beboere måtte have. Det fysiske løft af
hele boligområdet har til hensigt at imødegå en uhensigtsmæssig fysisk, social
og økonomisk udvikling i afdelingen generelt. Der sikres endvidere med helhedsplanen, at afdelingen fremover har et lavere energiforbrug, ligesom bebyggelsen
og udearealerne tilstræbes udformet og indrettet tilgængelighedsmæssigt optimalt
sådan at ældre svagelige beboere – der i forvejen udgør en stor del af beboerne
– kan blive gamle i deres lejlighed.

De nuværende 72 lejligheder er fordelt på 8 stk. 1-værelses, 10 stk. 2-værelses,
42 stk. 3 værelses og 12 stk. 4-værelses. Disse reduceres til 36 boliger fordelt på
24 stk. 2-værelses og 12 stk. 3-værelses. Reduktionen med 36 boliger sker ved
at bygningshøjden på Mågevej 2, 3 og 4 reduceres til 1 etages rækkehusbebyggelse.
Søndergade 6, indeholdende lægeklinik og 4 boliger nedrives helt. Det er
forvaltningens vurdering, at såvel nedrivningerne, som den fremtidige sammensætning
af lejlighedstyper med vægt på forholdsvis billige, ældreegnede 2- og 3-
værelsers boliger, er i god samklang med forventningerne til de fremtidige boligbehov
i Hirtshals.

De byggeskader og nedslidte bygningsdele, som afdelingen i dag er belastet af,
bliver udbedret eller fornyet. For alle boliger gælder det, at der skabes plads til
vaskemaskine og (kondens)tørretumbler i baderum. De nye, større og
moderne indrettede baderum forsynes med vandbåren gulvvarme; og der udfø-
res nye køkkener med en tidsvarende indretning.

Boligerne indrettes med lysindfald fra flere sider og forsynes med terrasser eller
åbne altaner med stor brugsværdi. Boligerne planlægges endvidere forsynet med
individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding, for at sikre et bedre indeklima,
samt et lavere energiforbrug. Alle afdelingens bygninger vil blive forsynet
med højisolerede facader og ny tagdækning.

For så vidt angår udearealerne ønsker man at skabe et nærmiljø med gode udeopholdspladser
for alle, og hvor begrebet ”grønne områder” er tilpasset og formet
ud fra egnens muligheder og vækstbetingelser. Friarealerne vil få nye belægninger,
ny belysning, cykelskure, garager, samt opholdsmuligheder.

GENHUSNING
Udflytning og genhusning af de nuværende beboere vil begynde et par uger før
renoveringen fysisk iværksættes. Overordnet er det målet, at alle beboere i videst
muligt omfang får deres ønske om fremtidig bolig opfyldt – enten her eller et
andet sted i BoVendia – og allle vil derfor få tilbudt en personlig samtale, hvor der
bliver mulighed for at få afklaret særlige forhold omkring egen bolig, økonomi,
psykisk og fysisk handicap m.v.

BEBOERDEMOKRATISK GODKENDELSE
Helhedsplanen, som den foreligger nu, er vedtaget af afdelingsmødet 2016 med
46 stemmer for, 6 stemmer imod og 4 blanke.

Direktionen indstiller,
at Økonomiudvalget overfor Byrådet indstiller
 at helhedsplanen og Skema A godkendes, og
 at der – med forbehold for Transport- Bygnings- og Boligministeriets godkendelse
– gives tilladelse til de i planen indeholdte nedrivninger og sammenlægninger
af boliger
 at der bevilges 0,300 mio. kr. som Hjørring Kommunes forventede bidrag
til kapitaltilførslen til afdelingen, samt at Hjørring Kommune erklærer sig
villig til at afgive garanti for de støttede realkreditlån.

Byrådet godkendte indstillingen på mødet den 20. december 2017.

Læs mere her: Hjørring Kommune.

Foto: Hans Hunderup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments