Musikalsk legestue har holdt juleafslutning i Bindslev

Torsdag morgen holdt den musikalske legestue sin juleafslutning i Bindslev Sognehus. 

205

Musikalsk legestue i Bindslev ledes af Bindslev Kirkes organist Alena Jespersen. Den er målrettet til dagplejernes børn fra 1 til 3 år, samt til alle andre forældre, der har mulighed for at komme til undervisningen om morgenen.

Til juleafslutningen torsdag fik børnenes forældre, bedsteforældre og søskende mulighed for at komme og se, hvad det egentlig er, deres børn laver i den musikalske legestue. Der var flot tilmelding med flere end 45 voksne og 25 børn.

Der blev derfor vist forskellige elementer fra musikalsk legestue og sunget nogle julesalmer, tændt en stjerne og hørt en lille julehistorie. Arrangementet sluttede med en lækker morgenmad til alle deltagerne.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments