
Pernille Brandenborg skal starte på Idrætshøjskolen i Brønderslev til januar, og i den forbindelse har dirketør Jan Hansen haft en snak med Pernille om muligheden for at kombinere dette ophold med at spille for Vendsyssel Håndbold.
Pernille er en ung stregspiller på 20 år med stort udviklingspotentiale og med en højde på 183 cm. ser vi mange muligheder i forhold til den måde, Vedndsyssel spiller på. Pernille har Færøsk mor og derfor spiller hun også på det Færøske A Landshold.

– Vi ser frem til at få Pernille tilknyttet holdet og tror på at det bliver en spændende periode vi går i møde. Pernille kommer allerede til Vendsyssel lige efter nytår, og hvis alt lykkes, er hun klar i den første kamp siger direktør Jan Hansen.
Pernille siger:
”Jeg er helt vildt glad for at have fået muligheden for at spille håndbold i Vendsyssel Håndbold, samtidig med at jeg kan gå på højskole.
Jeg glæder mig til nye oplevelser i Vendsyssel, og jeg er top motiveret for at udvikle mig som håndboldspiller, hvilket der er rig mulighed for i disse nye rammer. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at lære rigtigt meget.
Jeg glæder mig selvfølgelig også meget til at møde mine nye holdkammerater, trænere og alle der er med til at støtte op om Vendsyssel Håndbold.”





















































