Advarsel: De nordjyske veje er dækket af sort is

Pas på i morgentrafikken, lyder opfordringen, efter de første to færdselsuheld er sket onsdag morgen på grund af glatte veje.

311
Foto: Arkiv.

Temperaturerne har måske sneget sig op over frysepunktet, men vejbanerne i hele Nordjylland er stadig iskolde, og flere steder kan de være dækket af den farlige sorte is.

Det meddeler både Nordjyllands Politi, DMI og kommuner onsdag morgen.

– Der er mega glat i hele Nordjylland. Vi salter på fuld tryk. Det er det, vi kalder sort is, skriver Peter Nielsen, driftsleder ved Park & Vej i Frederikshavn Kommune til TV2 Nord.

Også hos Nordjyllands Politi har man mærket de første konsekvenser af de glatte veje. Tidligt onsdag morgen er to bilister kørt galt og gledet i grøften på grund af isen.

Det fortæller vagtchef Jess Falberg.

Det ene uheld skete på motorvej E39 mod Hirtshals, det anden ved Kridtsvinget på E45 lige syd for Limfjordstunnelen. Heldigvis er ingen personer kommet noget til.

DMI udsendte tirsdag den første advarsel om glatte veje i hele Nordjylland i aften- og nattetimerne. Onsdag morgen har de gentaget den advarsel på Twitter. Så pas på i morgentrafikken.

KIlde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments