Jonas og Pernille samlede ind i Hirtshals

Der manglede indsamlere i hele landet, men det blev trods alt til 15.966 kr. i Hirtshals.

50

Røde Kors manglede i dag indsamlere over hele landet. Organisationen kunne have brugt 20 flere alene i Hirtshals, oplyste folkene fra Røde Kors i dag til TV2 Nord.

– Det er blevet langt sværere at få folk til at samle ind. På landsplan mangler vi mange tusinde, og jeg forstår faktisk ikke, at man ikke kan bruge et par timer på at hjælpe de nødlidende rundt omkring i verden, sagde Jens Arne Nielsen fra Røde Kors i Hirtshals.

Situationen kan da også forekomme paradoksal, når man tager i betragtning, at der i dag er omkring 20 millioner flygtninge rundt omkring på kloden, hvilket er det største antal siden Anden Verdenskrig.

Blandt de 10 indamlere, der trods alt kom ud på gader og stræder var Jonas Nielsen og Pernille Larsen. Sammen med de andre indsamlede de 15.966 kr. i Hirtshals.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments