DEBAT: Skuffelse over Lokallisten

Hjørring lever på en illusion, hvis lokalpolitikerne tror, at de kan forvandle byen til en rigtig metropol.

60

Af Lone Roden Jensen
Hirtshals

Hjørring kommunes grundlæggende problem er, at vi nu efter hele 7 år stadig ikke har forstået “forretning” Hjørring’s reelle forretningsgrundlag, værdigrundlag, kultur og fundament.

Vi har så mange værdier og muligheder såvel erhvervsmæssigt som bosætningsmæssigt (måske det er de mange muligheder,, der forvirrer byrådspolitikkerne…), men vi formår overhovedet ikke at udnytte vores muligheder og omsætte dem til værditilvækst.

Det eneste vi i Hjørring kommune ikke har, er en storby/metropol. Derfor undrer og ærgrer det, at man stadig styrer/driver vores kommune, som var vi en storbykommune. Uden at have til hensigt at genere nogen, tvivler jeg på, at Hjørring har dette potentiale.

Det er en illusion at tro, at de mange investeringer i Hjørring gør en storby – og gør vores kommune mere attraktiv for bosætning. På den korte bane er det blot med til at favorisere en mindre del af kommunens befolkning, samtidig med at vi “sælger” ud af det, der måske er vores egentlige kerneværdier.

Hjørrings tiltrækningskraft som storby rækker desværre kun i ringe grad udover kommunegrænsen – der kommer altså ikke flere indtægter i kassen ved at “pumpe” Hjørring op. Vi bygger altså vores kommune på et fundament, som ikke er tilstede.

Man kan også sige, at vi som kommune agerer som værende i et marked, som ikke er tilstede. Ren illusionspolitik. Det eneste, vi har opnået, er en udhuling af grundlaget for eksistens og bosætning udenfor 9800, blomstrende harme og utilfredshed udenfor 9800, et smadret såvel ejer- som lejerboligmarked, mindsket skattegrundlag.

Man kan vel også sige, at det er en “et skridt frem (Hjørring), men fem skridt tilbage (kommunen total set)” politik der føres? Hvem er det egentlig, der fører pennen for denne illusionspolitik? Kan der helt konkret sættes navne på?

Jeg nægter at tro, at det er Lokallistens politik og er egentlig meget overrasket/skuffet over, at Lokallisten bakker op om denne såkaldte 20 mandsgruppe.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments