Aurion indgår nyt samarbejde

Som to værdibaserede virksomheder med ernæring og sundhed som hjertesag har sundhedscoach Pernille H. Steenberg og fødevarevirksomheden Aurion gennem flere år næret varme følelser for hinanden.

737

Aurion og sundhedscoach Pernille H. Steenberg har længe ønsket et tættere samarbejde, og de er nu glade for at kunne fortælle, at de har indgået et mere formelt samarbejde med henblik på at fremme gode og sunde kost- og livsstilsvaner med afsæt i viden om og anvendelse af økologiske kvalitetsprodukter.

For begge gælder det, at:
 De ikke går på kompromis med kvaliteten af det, de laver.
 De har fokus på sundhed. Aurion gennem gode økologiske råvarer, og Pernille gennem kost og motion.
 De har fokus på bæredygtighed i flere aspekter.
 Smagen betyder noget. Pernille elsker mad, god mad tilberedt af gode råvarer. Det gør de også i Aurion.

Sundhedscoach Pernille H. Steenberg.

Gennem samarbejdet ønsker de at give deres kunder nye madoplevelser, øge kendskabet til de sundhedsmæssige aspekter af økologiske råvarer og ikke mindst skabe opmærksomhed omkring balancen mellem naturen og mennesket.

– Mange problemer kan løses ved at få en større indsigt i naturens sammenhænge, men det kræver en anden måde at tænke på. Vi mener, at naturen er en samarbejdspartner, som må betragtes med stor ærbødighed. Det er en livsopgave at leve sig ind i og opdage nogle af de mange mysterier, som naturen rummer, siger Pernille H. Steenberg og Jørn Ussing Larsen om deres tilgang.

For kunderne betyder samarbejdet ny inspiration i hverdagen med fokus på smag og sundhed.

– Vi er rigtig glade for, at vi nu skal samarbejde med Pernille. Hun er meget engageret og optaget af, at mad skal smage godt og samtidig være ernæringsmæssigt rigtigt sammensat. Vi glæder os til at inspirere hinanden, siger direktør for Aurion Brian Tholstrup Nybo.

OM PERNILLE STEENBERG:

Pernille er sundhedscoach, kostvejleder og personlig træner og har arbejdet med menneskers sundhed og mentale balance i mere end 20 år. Hendes udgangspunkt er, at alle mennesker er forskellige, har forskellige behov og forskellige tilgange. Pernilles ambition er at hjælpe mennesker med at få en hverdag, som er fyldt med glæde og energi med udgangspunkt i, hvordan vi nærer vores kroppe, hvad vi selv kan gøre og hvordan vi skaber forandringer. Læs mere: pernillehsteenberg.dk

OM AURION:

Aurion er Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri. Stiftet i 1974. Aurion er førende på biodynamiske og økologiske mel- og kornprodukter af meget høj kvalitet og har Danmarks største kornsortiment samt et bredt sortiment af glutenfri produkter. Virksomheden anvender kun korn fra danske avlere og Aurions regelsæt for økologisk dyrkning går videre end de gængse regler for økologisk dyrkning. Aurions motto er: vi springer over, hvor kornet er højest! Læs mere: aurion.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments