Nordpilens hold mod Mariagerfjord 2 og 3 i Hobro bestod lørdag af Jeppe Stolt, Flemming Nielsen, Rene Thomsen og Merethe Kallehauge.
Første kamp var mod Mariagerfjord 2, og det blev til en knusende 12-4 sejr til Nordpilen.
Efter en bid brød, var det så Mariagerfjord 3, som stod for skud. Og igen var Nordpilen klar fra start og kom hurtigt i front.
Kampen blev vundet med hele 15-1, og Nordpilen fastholdt dermed deres flotte andenplads.
Det var sidste DDU kampe i 2017, så nu kan Nordpilen fokusere på turneringen hos DAI.
Foto: Arkiv.