
Den forgangne uge blev der med indehaver Christian Bertelsens egne ord rodet ekstra meget på Admiralen.
Der har blandt meget andet været montører i gang med at fjerne de gamle spilleautomater og trække kabler til de nye. Planen var i løbet af fredag at åbne døren op til en kraftigt opgraderet og forskønnet spillehal, men som altid er Christian Bertelsen en handlingens mand ikke mindst med hensyn til Admiralen.
Derfor åbnede spillehallen noget tidligere end planlagt på det nu julepyntede værtshus og spillested.






















































