Bindslev får midlertidig legestue i Kulturboksen

Med ombygningen af Bindslev Skole til Børnecenter er dagplejens legestue blevet husvilde, men de får nu stillet plads til rådighed i Kulturboksen.

287

Den store ombygning af Bindslev Skole til Børnecenter har gjort dagplejens legestue husvilde. Kulturboksen lægger derfor nu lokaler til dagplejens ugentlige legestue.

– Vi arbejder på, at skaffe den fornødne økonomi, så der kan etableres en multifunktionel bevægelsessal, for leg, læring og motorik, i det tidligere arkivrum, målrettet børn. Så en forespørgsel fra dagplejen om husly skulle der ikke bruges lang tid på at tænke over, oplyser Christian Engen, som er formand for Kulturboksen.

– Dagplejen benytter hver fredag kantine med tilhørende køkken, gårdhave og legepladsen i bymidten til legestue. Dejligt, at vi kan udnytte faciliteterne i byen og vi allerede nu kan gøre den målgruppe vi også ønsker i Kulturboksen bekendt med stedet. På den måde får de et naturligt tilhørsforhold til et sted, der emmer af aktivitet, og kan bidrage til at skabe liv, slutter Christian Engen.

Kantinen benyttes allerede som møde- og kursuslokale for blandt andet Bindslev-Tversted Ifdætsforening og SMS Hjertestarterordningen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments