Når det går godt, er det ingen sag at være i spidsen for et velkørende firma eller en forening, men desto smartere er det fornuftigvis at give stafetten videre til en ny, mens alt er i en god gænge.
– Det går forrygende og hæsblæsende, både økonomien og medlemstallet blomstrer, stalden er fyldt op, undervisningen er fantastisk, mange flere vil gerne ind, og vi har de bedste undervisere og den mest kompetente og meget pligtopfyldende staldmester ansat i vores stald. Vores stævneudvalg har tjek på stævnerne og cafeteriaudvalget har også styr på deres. Vi har endda fået en støtteforening, konstaterede derfor også formand Jane Axelsen, da hun fornylig valgte at slippe tøjlerne på Landlyst.
Efter nyheden er bestyrelsen blevet konstitueret med Henriette Damgaard som formand og Anders Andersen som næstformand, hvilket sikrer kontinuitet og stabilitet i Hirtshals Rideklub.