
Vendsyssel Håndbold går ifølge klubbens ledelse ind til en svær kamp på hjemmebane i Arena Nord, men med en tro på, at de kan få point mod nummer 5 i rækken, som med 11 point er TMS Ringsted.
– Det kræver, at vi kæmper en bestemt del ud af bukserne i hele kampen. Vi skal have spillet i begge ender af banen op på et højt niveau, hvis der skal point på kontoen. Det kan også lade sig gøre, når alle vil det samme og det vil vi, fastslår ledelsen hos Vendsyssel Håndbold.
– Ringsted kommer til Vendsyssel med et stærkt hold og har mange dygtige spillere i truppen, som har været i Ringsted igennem længere tid, så de kender hinanden, og spillere som Amanda Dahl og Liza Olsen skal vi holde nede. Gør vi det, så er der også en chance, konkluderer vendelboerne.
Klubben er kort fortalt klar til at give den gas kl. 15.00 i Arena Nord.
Kampen livestreames på Facebook: Vendsyssel Håndbold























































