
Der var ikke bare store smil og roser, men også reelle politiske budskaber i spil, da socialdemokraten Laila Zielke med opbakning fra partifælle og borgmester Arne Boelt i dag var på gaden i Hirtshals.
– Det er klart, at turismen ligger mit hjerte nært, men jeg har også klare holdninger til blandt andet børn og unges vilkår, et bredt kulturliv og gode betingelser for ildsjælene i vores foreningsliv og ikke mindst iværksættere, fastslog Laila Zielke, da FlaskePosten mødte hende og Arne Boelt ud for Slagter Winther.
Mens de begge fik masser af gode snakke med positive borgere, delte Laila Zielke røde roser ud, idet valgprogrammet blev langet ud af borgmesteren, som tydeligvis svinger rigtig godt med vælgerne også Hirtshals.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.























































ha ha kan winter hjælpe ham