Da økologien kom til Bindslev

FlaskePostens freelancer Jens Kranen har været på besøg hos Dagli'Brugsen i Bindslev for at snakke økologi med uddeler Klaus Kold.

813

For godt et år siden kom der en mand med sin familie til egnen. Den i Hellerup fødte og opvoksede Johan Hermann Rump har dog tilbragt utallige somre i forældrenes sommerhus i Tversted, siden det blev bygget i 1978.

Efter han sidste år afsluttede sin teologiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet, søgte han og fik den ledige stilling som sognepræst i Tversted/Uggerby Sogn. En af udfordringerne, som den københavnske familie stod over for her i det nordvestlige Vendsyssel, var at finde økologiske fødevarer.

Johan havde forsøgt både ved Dagli’Brugsen og Spar i Tversted, men de kunne ikke hjælpe ham. I sin higen og søgen efter økologiske fødevarer henvendte Johan sig til Klaus Kold, som er uddeler hos Dagli’Brugsen i Bindslev. Klaus var med på ideen og tog initiativ til noget nyt i den lille by ved Uggerby Å.

Således proklamerede han i september sidste år, at han ville have 10 forskellige varianter økologisk kød i køledisken måneden ud. Det var en prøve, men det vidste sig, at økologi måske kunne have en chance i landområdet. Langsomt blev sortimentet med økologisk kød derfor udvidet, og i dag er der sjældent under 10 forskellige varianter i disken.

I år stod grøntsagerne så for tur. Souschefen Jan Sørensen sørger for, at hylderne er godt fyldte med frisk økologisk frugt og grønt. En gennemgang af hylderne viste, at der i dag er 61 varianter økologisk frugt og grønt i butikken.

I forhold til sidste år oplever man en pæn stigning i efterspørgsel på økologiske varer hos Dagli’Brugsen. Det er i sær i sommermånederne, hvor turisterne i større omfang end før har efterspurgt økologiske varer.

Klaus Kold er heller ikke bleg for at fortælle, at det har været en svær fødsel at få lokalbefolkningen med på økovognen. Han er dog overbevidst om, at det på lang sigt er den rette vej. Han går gerne i dialog med kunderne i forhold til, hvilke økologiske varer han skal udvide sortimentet med.

Under FlaskePostens besøg fredag i Dagli’Brugsen kom en af de lokale kunder, Birgit Hartman Rømer, og efterspurgte revet ost i en økologisk variant. Den efterspurgte vare blev med et par museklik bestilt, således at der fra næste uge også vil stå en økologisk revet ost i kølereolen.

En ekstra service, som Klaus Kold tilbyder alle de kunder, der er interesseret i økologi, er en sms service. Så kan det godt være, at man får en sms med en god og en dårlig nyhed, som kan være noget i stil med: ”Hej økofolk! Jeg kom til at købe et stort parti økologiske kyllinger hjem. Den dårlige nyhed er, at de kun holdbare til i morgen. Den gode er, at jeg sælger dem til halv pris.”

Efterhånden bestiller medarbejdere så langt væk som på Hjørring Rådhus økologiske varer hos kollegaer, som bor i eller omkring Bindslev.

I foråret afholdt Dagli’Brugsen desuden den første Økologifestival (se omtale i tidligere artikel via link nedenfor), og der planlægges allerede en nyt i foråret 2018.

Det er dejligt at se, at Dagli’Brugsen i Bindslev har fundet så meget plads til økologi på hylderne.

Jeg har ikke set mange butikker nordenfjords, som fører så mange økologiske varer, både kød, frugt og grønt, mejeriprodukter, kolonial og slik. Så kan folk ikke komme her og sige, at vi er bagud her i Vandkantsdanmark.

For resten, fik jeg nævnt, at der er ikke mindre en 10 forskellige økologiske juleøl på hylden? Fik lige en øko sms. Der er 20% på specialøl i denne weekend.

Link til tidligere artikel: Første Økologifestival forløb flot i Bindslev.

Foto: Catwizle Production.

9 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Jeg er så stolt af vores bette Dagli’Brugsen Bindslev

Det er virkelig dejligt med alle de økologiske varer..

Bjarne Høyrup
7 år siden

Det er godt gået ???ros til Claus og hans venlige og hjælpsomme personale??

7 år siden

Ove Hartman Rømer

7 år siden

Der er kun et at sige : Vor Herre Bevares !

7 år siden
Reply to  Thomas Skoven

Den må du tage med din gud, Esben Lunde Larsen

7 år siden

Ja der er kun et at sige, mere Økologi og mindre Thomas Skoven…

7 år siden

Virkeligt lækkert.. Skal da vist der omkring i morgen efter besøg ved fisketrappen…

7 år siden

Martin Gorm Drewsen Nielsen