
Grøn Ordnings 4,25 mio. kr. er penge, som udløses, når der opstilles store vindmøller og som kan bruges på initiativer til gavn for de lokale borgere.
Teknik- og Miljøudvalget har prioriteret at bruge alle pengene til projekter omkring de 3 vindmølleparker i kommunen, og til projekter, der kommer børn og voksne til gavn.
Pengene går blandt andet til friskolerne i Poulstrup, Lørslev og Astrup, spejderne i Sindal, Tornby-Vidstrup, Poulstrup og Højene i Hjørring, forsamlingshusene i Ugilt, Ilbro og Vidstrup samt Harken Hallen og Vrejlev-Hæstrup Hallen.
Hjørring Kommune har sendt ansøgninger ind for ovenstående projekter til Energinet.dk.
Hjørring Kommune takker for de mange ansøgninger og det arbejde, som ansøgerne har lagt i dem.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
Foto: Arkiv.























































Ifht grøn energi… hvad er det for et kæmpe solenergi anlæg der er under etablering på vejen fra Horne mon Tornby strand…. ikke så langt fra Tornby Mørtelværk?