Simon and Garfunkels “Bridge Over Troubled Water” på Hjørring Teater

"Bridge Over Troubled Water" af Simon and Garfunkel er en rørende, intim og gennemmusikalsk teaterkoncert, der nu kan opleves på Vendelbohus.

77

Manuskriptforfatter og instruktør Peter Aude siger om forestillingen:

”Simon og Garfunkels femte og sidste LP ”Bridge Over Troubled Water” fra 1970, og filmen ”The Graduate” fra 1967, sender mig direkte tilbage til ungdommens både forjættede og spændende land, men også til en problemfyldt og ”bumset” tid.

Deres musik blev et baggrundstæppe for min opvækst i en søvnig forstad til storbyen, og de mange lidt melankolske sange passede perfekt til mit forvirrede ego og mine ulykkelige forelskelser.

At genopdage Simon og Garfunkels musik i dag, at lære om deres liv og karrierer, er en øjenåbner, der ikke alene afslører hvilken stor sangskriver Poul Simon var og er, men også i hvor høj grad mange af deres sange var politiske og deres budskaber eviggyldige.”

Bridge Over Troubled Water er en rørende, intim og gennemmusikalsk teaterkoncert. Den tager dig med til nogle af deres skelsættende begivenheder, deres kunstneriske forskelligheder og deres lyse og mørke perioder. Teaterkoncerten fører os igennem deres største hits bl.a. Mrs. Robinson, The Boxer, Cecilia, Scarborough Fair, The Sound of Silence, Cecilia og selvfølgelig Bridge Over Troubled Water.

De to skuespiller Nis Pedersen og Morten Lützhøft har gennem mange måneder øvet og gjort sangene til deres egne. Glæd jer til en aften med smil, latter, glæde og måske en tåre på kinden.

Vendelbohus søndag den 5. november kl. 16.00.

Læs mere og køb billet her: Hjørring Teater

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments