Hjørring Kommunes Arkitekturpris 2014 uddeles onsdag den 1. oktober mellem kl. 17 og 18.30 i Byrådssalen på Springvandspladsen.
Desværre er kun et enkelt sommerhus i den gamle Hirtshals Kommune nomineret til deltagelse i det fornemme selskab sammen med 13 andre bygninger i Hjørring Kommune. Til gengæld er der tale om en stilren og fantastisk flot feriebolig med en skøn beliggenhed på Vester Klitvej ved Tversted.
Ved prisoverrækkelsen kan man høre præmieringskomitéen fortælle om de præmierede byggerier og causere over den engagerede bygherre.
Alle interesserede kan deltage i det spændende arrangement med uddeling af den lokale arkitekturpris, hvor kommunen er vært ved en lille forfriskning.