
Hjørring Kommune inviterer til borgermøde om detailhandlen i hele kommunen.
Mandag den 23. oktober 2017 kl. 18.00-20.00 på Vendelbohus, Nørregade 22, Hjørring.
Planloven er ændret og giver nye muligheder på detailhandelsområdet. Mulighederne er indarbejdet i tillæg nr 8 til kommuneplanen, som aktuelt er i høring.
Teknik- og Miljøudvalget og medarbejdere fra administrationen ønsker sammen med borgerne at drøfte mulighederne og hvad der rører sig på detailhandelsområdet.
Forvaltning og lokalpolitikere håber, at borgerne vil være med til at sprede budskabet indenfor jeres forening, således vi når bredt ud til de ejere og butiksrepræsentanter, som er interesserede i mødet.
Dagsorden for mødet:
- Velkomst
- Orientering om planlovens nye muligheder på detailhandelsområdet
- Gennemgang af kommuneplantillæg nr 8
- Drøftelser i grupper
- Opfølgning på gruppedrøftelser ”hvad har vi talt om?”
- Spørgsmål og det videre forløb
Detailhandel i Hjørring Kommune
Hjørring Kommune vil gerne høre dine bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg, der giver nye muligheder indenfor detailhandlen i kommunen.
På grund af manglende tekst i det tidligere offentliggjort forslag til kommuneplantillæg er der igangsat en fornyet høringsperiode i 8 uger.
Høringsperioden er nu fra den 5. oktober til 30. november 2017.
Du skal sende dine bemærkninger via den orange ”høringsknap” i den digitale kommuneplan eller på mail til [email protected] eller til Teknik- & Miljøområdet, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring inden høringsperiodens udløb. Skriv gerne ”Kommuneplantillæg om detailhandel” i overskriften.
Borgermøde
I forbindelse med den offentlige høring, vil der blive afholdt et borgermøde. Tid og sted bliver annonceret på kommunens hjemmeside og i aviserne.
Kommuneplantillægget
Hovedelementerne i tillægget er:
Udvidelse af aflastningsområdet langs Frederikshavnsvej i Hjørring. Udvidelsen skal sikre, at der er mulighed for at etablere store udvalgsvarebutikker, som ikke passer ind i bymidten.
Mulighed for større dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidterne i Hjørring og områdebyerne. Muligheden skal understøtte bymidterne som levende handelscentre.
Udvidelse af bymidten i Vrå. Udvidelsen skal understøtte centerstrukturen i byen, og sætte skub i omdannelsen af det tidligere slagteri.
Kommuneplantillæggets midlertidige retsvirkninger
Miljøvurdering
Hjørring Kommune vurderer, at der ikke skal laves en miljøvurdering af planforslaget. Dette begrundes med:
Planen omfatter ikke projekter på bilag 1 eller 2.
Planen fastlægger ikke rammer for projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 eller 2 (§ 8, stk. 1, nr. 1).
Planen medfører ikke krav om en vurdering af indvirkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura2000) (§ 8, stk. 1, nr. 2).
Planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, men planen antages dog ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet (§ 8, stk. 2, nr. 2), fordi:
Kommuneplantillægget ændrer anvendelsesmulighederne i områder, der allerede er inddraget i kommuneplanen, hvormed der ikke inddrages nye arealer i byzone.
Kommuneplantillægget følges op af lokalplaner for mindre områder, som screenes på ny, hvorved de lokale påvirkninger af miljøet håndteres i den forbindelse.
Eksisterende anvendelsesmuligheder i Vrå kan give en væsentlig større miljøpåvirkning bl.a. mht. trafik og støj end ændringen til butik og boliger. På Frederikshavnsvej vurderes det, at situationen er uændret fra eksisterende planlægning til ny.
Klagemulighed
Hjørring Kommunes afgørelser omfattet af Planloven kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retslige spørgsmål. Det kan f.eks. være vedr. kommunens afgørelse om offentlig fremlæggelse af lokalplanforslag eller vedr. kommunens afgørelse om miljøvurdering.
Klagefrist til Planklagenævnet er den 2. november 2017.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.






















































Jeg glæder mig især til at høre om nye muligheder for “at understøtte bymidterne som levende handelscentre” – så vi kan få mere gang i det lokale handelsliv til gavn for os borgere og vores mange turister.