De første skoler i lokalområdet blev oprettet allerede efter en forordning fra Christian VI om børns konfirmation. En forudsætning for, at sidstnævnte kunne finde sted, var nemlig en bedre organisering af skolerne.
Af samme grund blev der den 23. januar 1739 vedtaget en skolelov, der indførte undervisningspligt for alle børn over 5 år. Forældrene skulle simpelthen sende deres børn i en offentlig skole eller lade dem undervise privat af en lærer.
På den baggrund var Asdal sogn et af de første i området, der drev en såkaldt omgangsskole. Det lidt mærkelige ord skyldes, at der på det tidspunkt ikke fandtes en egentlig skolebygning. I stedet sendte man på skift børnene rundt til egnens forskellige gårde, hvor en degn så underviste dem.
Fra 1571 har der derfor fast boet en degn i Uggerby, men i 1727 flyttede den daværende degn til Bindslev, hvor man med sikkerhed ved, at der fra 1742 fandtes en egentlig degneskole, som med degneboligen var bygget sammen med kirken.
Frem til Skoleloven af 1814 var der imidlertid store forskelle på, hvordan de enkelte sogne greb undervisningen an. I Horne sogn havde man fra 1571 en løbedegn eller tilrejsende fra Hjørring, men fra 1690 fik man en fastboende, som dog fortsat i 1727 underviste børnene rundt omkring på gårdene.
Tager man skolerne fra 1833 og frem til i dag, har der faktisk ligget mindst 33 indenfor grænserne af den gamle Hirtshals Kommune. Fra Sønder og Nørre Tornby, samt Vidstrup i vest, over Horne til Allingdam og Asdal, videre til Uggerby, Stabæk, Tronsmark, Tversted, Bindslev og mod syd i Åsen, for at slutte af mod øst i Sørig.
For så vidt angår Uggerby, blev den første egentlige skole bygget i 1742 og drevet, indtil man i 1798 byggede en ny. I 1835 bemærkede skolekommissionen, som førte tilsyn, at skolegangen var ustabil, fordi bønderne havde så travlt i mark og stald, hvor børnene naturligvis måtte hjælpe til.
Ligeledes noterede man, at lærer Jens Frederiksen var en meget duelig mand, men med en tiltagende sygelighed, som angiveligt på et tidspunkt har efterladt sig spor på den stakkels degns forstand, påstod i hvert fald skolekommissionen
Frederiksen fik dog lov til at beholde sit embede, hvilket han måske kunne takke sin dygtige hjælpelærer Claus Nielsen for. Da hjælpelæreren i 1841 blev forfremmet til enelærer i Tolne, blev Frederiksen fritstillet, som vi ville kalde det i dag, men da var han også fyldt 74 år.
At Frederiksen var syg, var faktisk ikke dengang noget særsyn. Mange degne led nemlig af forskellige sygdomme. For størstedelens vedkommende skyldtes det arbejdsforholdene, der heller ikke dengang var, som lærerne kunne have ønsket det. Problemet var blandt andet de fugtige bygninger, hvor en osende kakkelovn i krogen var den eneste ustabile varmekilde.
Frederiksens efterfølger skulle helst have været en seminarieuddannet lærer, men dem var der åbenbart mangel på, for murermester Lars Chr. Pedersen var helt sikkert en erfaren og praktisk anlagt herre, men at undervise havde han aldrig tidligere prøvet. Det kom han nu alligevel til i Uggerby. Fra 1847 blev han fastansat som lærer i Nørre Bindslev.
I mellemtiden var Uggerbys tredje skole blevet bygget og taget i brug i 1843. Denne gang grundmuret, som det hedder, med skolestue i den vestlige ende og degnebolig i den østlige del. I år 1900 blev skolen udvidet og fik et helt nyt klasseværelse. Ligesom der blev ansat en andenlærer. Først i 1962 blev det nødvendigt igen at udvide, så der nu var hele to klasseværelser.
Tilbage i 1825 var man på Uggerby skole begyndt på det, der blev kaldt indbyrdes undervisning. Fidusen ved den skoleform var den simple, at der blev klistret undervisningstabeller op på stolper og vægge i klasselokalet. Med de store elevers hjælp kunne læreren dermed undervise flere hold på en gang.
Talemåden eller udtrykket med, at nogen læser op ad stolper og ned ad vægge, stammer sandsynligvis også fra denne form for undervisning. At metoden ikke altid virkede efter hensigten, er dokumenteret i form af beretninger om larm og spektakel.
Måske var det også derfor, at man allerede i 1865 helt afskaffede den indbyrdes undervisning. Nu skulle lærerne åbenbart til igen at have bedre hånd i hanke med elevernes indlæring.
I dag taler man meget om gruppearbejde og elevernes ansvar for egen læring. Måske kan man ligefrem se den indbyrdes undervisning som et af de første spæde forsøg med den slags pædagogik.
For at give et indtryk af lærerens indtægt for cirka 150 år siden kan man kigge på en annonce, der blev bragt i Hjørring Amtstidende den 12. januar 1854. Her blev det oplyst, at der var et embede som lærer og kirkesanger ledigt i Uggerby. De to stillinger hang igennem flere århundreder som oftest sammen.
Lønnen var blandt andet 6 tønder rug, 10 tønder byg og 58 læs tørv til brændsel i skolens og hjemmets kakkelovne. Desuden var der i alt årligt 25 skilling rigsbanktegn, som var en slags kreditmønter og bestemt ikke nogen formue.
Foruden de mindre skoler i Horne og Tornby samt en i Bindslev er lokalområdets største Hirtshals Undervisningssted i SkoleCenter Hirtshals.
Alle af en ganske anden størrelse end de stråtækte skoler, hvor degnen var en autoritet, som børnene bare blindt skulle adlyde. Sådan går det ikke længere an at være lærer i skolen.
