Kongens Valg i Lønstrup Café Bio

Jesper Christensen kan fra onsdag til lørdag i uge 42 ses i en pragtpræstation med hovedrollen som den norske kong Haakon VII under nazisternes besættelse af Norge.

44

Jesper Christensen leverer en pragtpræstation som den ældede norske konge, der tvinges til at træde i karakter, da nazisterne angriber Norge.

Et fint billede af et menneske, der har påtaget sig en livsopgave og blevet et med den og det norske folk. Filmen går tæt ind på det psykologiske drama bag forløbet og viser, at det var kong Haakon, der med sit klare nej til samarbejde, trumfede den fortsatte modstand igennem på trods af en forhandlingsindstillet regering

Det er fristende at sammenligne denne bragende flot opsatte genskabelse af de første dage af den norske besættelse med den danske version af samme historiske tragedie,»9. april«.

Her kæmper en uerfaren cykeldeling af grønskollinger mod overmagten, mens man i Norge sænker tyskernes største krigsskib, trodser voldsomme bombeangreb rettet mod kong Haakon og mobiliserer en væbnet modstand af en ganske anden målestok end den danske.

Der er indkaldt hærskarer af statister og filmarbejdere for at levendegøre de tre mest dramatiske døgn i Norges nyere historie, hvor tyskerne satte den norske regering og den aldrende kong Haakon kniven for struben og krævede samme overgivelse som den, de kort forinden uden besvær havde fremtvunget i Danmark.

Poppe – instruktøren går tæt ind på det psykologiske drama bag det fortumlede forløb og viser, at det til syvende sidst var kong Haakon, der med sit klare nej til samarbejde trumfede den fortsatte modstand igennem på trods af en forhandlingsindstillet regering.

Det er mere end spektakulært
– ren uhygge-poesi – når Poppe i starten lader det tyske krigsskib på vej ind i Oslofjorden glide frem som et lurende, lysende monster. Eller når han i Spielberg-lignende sekvenser sender de tyske bombefly buldrende ned over hovederne på de skræmte nordmænd.

Tyngdepunktet ligger dog i kongefamilien, og det er pragtfuldt at se vor egen Jesper Christensen føje endnu en glansrolle til sit store galleri af markante karakterportrætter som kong Haakon VII, en umådeligt fint gradueret præstation. Han gennemfører en vanskelig kombination af ørneprofileret militær pondus og bedstefaderlig blidhed, der hele tiden holder én i ånde. For er denne ældede konge ikke inderst inde en svag mand?

Jesper Christensen har altid med samme suverænitet kunnet fremstille både knivskarpe og milde naturer.

Her får han brug for begge talenter i samme film, for kongen, der ellers helst bruger tiden på at lege med børnebørnene, tvinges til at træde i historisk karakter. Først som den, der samler den splittede regering, siden som den, der siger nej til en tysk kontrolleret regering, ledet af hjemme-nazisten Quisling.

Onsdag den 18. oktober kl. 19.30 viser Lønstrup Café Bio det norske drama »Kongens Valg« med Jesper Christensen i hovedrollen. Filmen vises ligeledes den 19., 20. og 22. oktober kl. 19.30.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments