Af Thomas Klimek
Byrådskandidat
Socialdemokratiet
Hirtshals/Hjørring
Jeg indrømmer det. Jeg kan ikke huske, hvad mine døtre blev bedømt til sidste gang, at de var på Konkurrencestatens vægtskål og blev målt og vejet i de nationale test.
Jeg kan dog huske, at min ene datter udtrykte lidt nervøsitet før nationaltesten og ikke mindst bagefter, da jeg fik den blege kuvert i hånden med min datters aktuelle ”læringsværdi”. Jeg kan også huske noget andet, nemlig hvad jeg sagde til hende. Jeg fortalte hende, at hun ikke skulle tage det så alvorligt. For det gjorde jeg ikke. Det gør jeg stadig ikke.
Men jeg er tvunget til at indse baggrunden for dette årlige danmarksmesterskab i kundskaber. For min datters generation er jo født lige ind i en tidsånd, hvor alt skal testes og dokumenteres i hoved og røv. Vi lærer jo selv vores børn det, når alt fra løbeturens minuttal til antal trådte watt på racercyklen bliver statusset på de sociale medier – for ellers vil verden jo næsten ikke tro på, at vi har gjort det, vel? Ok, spøg til side, men for børnene og personalet på skolerne, er det jo alvor.
De skal bare gøre det. Hvis ikke ungernes læring kan måles i nationale tal eller skrives ud i porteføjle, læringsmål, tidslinje, sociale mål og kompetencer på MinUddannelse – og husk for øvrigt lige at tjekke ForældreIntra! – så tror samfundet nok ikke på, at lærerne og pædagogerne laver noget? Ergo lærer mit barn så noget? Hvem vil være taber i Konkurrencestaten? Kontrol og international konkurrence har i stigende grad afløst tillid og faglig frihed. Vi skal jo have en skole i verdensklasse, har det bevidstløst lydt gennem årene fra folketinget. Jeg synes nærmere, at vi burde gå efter (fortsat) at have klasse i verden.
Nå, men det jeg værdsætter ved mine børns skolegang er ikke test. Det er derimod når deres lærere informerer i forældresamtaler, hvor de viser udviklingen i dansk, matematik, sprog osv. Mine børn fortæller også nogle gange, hvad deres faglærer siger om deres faglige arbejde, eller de viser de skriftlige kommentarer, som fx følger et skriftligt stykke arbejde, og så selvfølgelig det som lektierne giver et indblik i. Jeg kan jo også skrive den anden vej, hvis der er noget, som jeg vil vide. De nævnte forhold fortæller mig uendeligt meget mere end et iscenesat, testet øjebliksbillede, dokumenteret i en lunken kuvert med tal og kasser over et barns kamp med multipel choice og syrede ord foran en computerskærm til de nationale mesterskaber i test.
Jeg respekterer naturligvis, at nogle kan se det brugbare i disse test, men personligt og lokalpolitisk så jeg gerne, at nationale test forsvandt fra vores skoler, da jeg finder dem unødvendige, men den afgørelse ligger jo umiddelbart i Folketinget. Men måske er der alligevel mulighed for lokal påvirkning, men mere om det til sidst i denne smøre.
Virkeligheden er jo, at skolen gennem adskillige år har ”testet” eleverne fra første dag, de træder ind i skolen, men bare på en langt mere børnevenlig måde. Et jordnært eksempel er når dansklæreren ”luser” eleven. Da sidder eleven stille og roligt sammen med sin dansklærer og læser et stykke i en læsebog med et vist lix-tal (læsbarhedsindeks: et tal der angiver tekstens sværhedsgrad). Enkelt, men nemt at forstå – særligt for eleven og forældre, der blot skal vælge bøger med det aktuelle lix-tal, som oftest står bag på. Læreren vil så løbende bede eleven vælge bøger med stigende lix-tal. Det er faktisk test, men skjult i læsningen, og eleven forstår sin egen læring meget konkret.
Lange skoledage og kunstige testsituationer er udtryk for et forældet syn på læring, der forsøger at lægge arbejds- og voksenlivet ned over barndommens dannelse og læring. Det er sikkert rart for enhver siddende regering eller folketing at kunne måle nationens poder med Singapore eller Finlands i diverse sammenligninger, der så i øvrigt har vist sig at være noget tvivlsomme, men sig det ikke til Niels Egelund og vennerne.
Test i metermål er et fattigt billede på et samfunds evne til at opfostre mennesker, der kan tænke selv, være kreative og i det hele taget også have tid til at være i barndommen – samtidig med, at man tilegner sig kundskaber. Det danske samfund er et af de bedste i verden, og det er altså skabt af alle os, der nåede at gå i skole i en tid, hvor test og dokumentation var noget mindre udprægede. Til gengæld var de professionelles metodefrihed (og forberedelse!) noget større.
Men som skrevet lidt længere oppe, er der slet ikke noget, vi lokalpolitisk kan gøre ved folketingets vilje til test – hvis altså vi lokalt har flertal for mindre test og dokumentation?
Tjah, i Lyngby-Taarbæk Kommune udfordrer man p.t. rent faktisk pligten til at udføre nationale test, da man lokalt tror, at man kan evaluere egne elever bedre og mere nuanceret end de nationale test. For os i Hjørring Kommune er det meget spændende at følge med i, hvordan ministeriet ender med at svare Lyngby-Taarbæk? For jeg mener afgjort, at hvis vi frigører mere af vores læreres arbejdstid fra planlægning, gennemførelse og evaluering af nationale test – og måske holder os på et minimum af krav til lærernes dokumentation i MinUddannelse? – så kan den tid bruges på det nære, faglige møde mellem lærer og den enkelte elev.
Derved kan vi måske få flere faglige samtaler mellem læreren og den enkelte elev om elevens arbejde. Det er i min optik langt mere fagligt udbytterigt og mindre mavepinefremkaldende for den enkelte elev, og vi undgår yderligere ”amerikanisering” af vores skolesystem og vores samfundssyn på læring.
Lille Danmark klarer sig faktisk rigtig flot ude i den store verden, hvor dansk faglighed, design, industri, film, litteratur og håndværk, er højt respekteret. Det har vi ikke skabt på test, men på frihed og tillid til elevens møde med læringen.
Lokalpolitisk skal vi have mod til at gå op mod tidsåndens testmageri og målstyring af noget så uendeligt komplekst som læring. Vi skal konstant spørge os selv, hvorfor vi tester, evaluerer og dokumenterer? Kan vi ikke svare meningsfuldt på det, skal vi heller ikke udsætte børn for det, medmindre lovgivningen tvinger os til det.
Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.
