Ratingstævne med mange glade deltagere

Næsten en snes bordtennisspillere var mødt frem til søndagens ratingstævne hos B75 i Ulvkær Arena.

13

Søndag blev der med stor succes holdt ratingstævne hos B75 på Ulvkærskolen, hvor cheftræner Martin Lund Nielsen stod i spidsen for afviklingen. Der mødte 18 spillere op, hvoraf tre var helt nye ansigter, som ikke før har spillet bordtennis.

Der blev først kæmpet i et antal indledende puljer, hvorefter der blev formet puljer efter placeringerne efter første runde. Dette gav cirka fire til fem kampe til alle. Humøret var højt og der blev kæmpet stærkt og med stor koncentration i alle kampe.

Den samlede vinder blev Jakob Larsen, som gik gennem alle sine fem kampe uden tab af et eneste sæt, men de helt store vindere, var alle de deltagere, som ikke var bange for at dele det medbragte og storartede humør. Mange tilskuere var der også.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments