Forhåbentlig er vi heroppe ved Vestkysten ikke ligeså nemme at narre som folk i København.
TV2 programmet Go’aften Danmark har nemlig i samarbejde med miljøorganisationen Oceana og Søndagsavisen fornylig lavet en stikprøveundersøgelse hos 33 fiskehandlere i og omkring hovedstaden.
Af de 33 fiskehandlere solgte seks en anden og billigere fisk, der hovedsageligt var kuller, som om var det torsk. I undersøgelsen bestilte programmets reporter ved kontrolbesøg torsk. En efterfølgende analyse af fisken afslørede imidlertid, at der ikke var tale om torsk, men altså tit kuller, der umiddelbart mere ligner lyssej.
Dernæst blev der købt torsk endnu en gang hos fiskehandleren for at sikre, at der ikke var tale om enkeltstående fejltagelser, oplyser TV2. Her viste det sig desværre, at hver sjette fiskehandler overvejdende langede kuller over disken i stedet for den bestilte torsk.
TV2 oplyser desuden, at Fødevarestyrelsens rejsehold på baggrund af Go’aften Danmarks undersøgelse vil sætte en undersøgelse i gang, der skal afdække, hvorvidt der er tale om systematisk svindel.
Der er heldigvis ingen grund til at tro, at fiskehandlerne heroppe er ligeså svigefulde som i hovedstaden.