Udsigt til regn og blæst i weekenden

Byger, blæst og gråvejr. lyder vejrprognoserne for weekenden og det meste af næste uge.

84

Regnvåde skyer glider denne lørdag ind over landsdelen og bevæger sig langsomt mod øst.

Desværre holder et højtryk fra Finland fronterne tilbage, hvilket får skyerne til at bevæge sig meget langsomt. Derfor bliver de også hængende over os i et godt stykke tid.

I løbet af søndagen klarer det en anelse op, men det bliver en kortvarig fornøjelse, for natten til mandag rammer resterne af to tropiske orkaner, Maria og Lee, Danmark, hvilket kan føre til regn og vind af stormstyrke i det nordvestlige Vendsyssel.

Blæsten fortsætter i hvert fald indtil tirsdag, og der vil fortsat være gråvejr i regionen onsdag og torsdag.


Arkivfoto: Preben Michael Rønn Andersen.
Kilde: DMI og TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments