Hawkeye & Hoe væltede fredag aften Jye’s Bagbutik

Den engelske duo Hawkeye & Hoe leverede igen den musikalske kvalitetsvare med deres Good Beer Drinking Music.

491

Fredag aften spillede duoen Hawkeye & HoeJye’s Bagbutik i Hirtshals. De fysiske rammer var en del mindre end til sommerens koncert, hvor Hawkeye & Hoe gæstede Musik Under Trappen.

Man kan næsten sige, at traditionen tro gik der heller ikke mange numre, før stemningen var helt i top blandt publikum, da de to herrer udfoldede sig på deres instrumenter. Der blev klappet, danset og sunget med. Til tider var det lille dansegulv propfyldt med mennesker.

Blandt aftenens publikummer var der desuden en mor med sin datter, som har fulgt Hawkeye & Hoe gennem de sidste 16 år. De havde fredag taget den lange vej fra Nykøbing Sjælland til Hirtshals for at opleve duoen. Datteren, som havde fødselsdag denne dag, var nær ved at trille en tåre, da de to englændere med hjælp fra publikum sang Happy Birthday.

Mange af aftenens gæster havde ydermere benyttet sig af Jye’s tilbud om lidt mere solid aftensmad, før den under koncerten blev byttet ud med flydende næring. Aftensmaden, som kunne bestilles i forvejen, bestod af tarteletter.

Duoen spillede tre sæt for de godt og vel 100 mennesker, som denne fredag aften valgte at lytte til Good Beer Drinking Musik. Med både kendte sange i deres egen fortolkning såvel som deres egne såsom One snaps, one burger, one beer, underholdt Hawkeye & Hoe i mere end tre timer i Jye’s Bagbutik.

Ligesom under koncerten i sommers var nummeret Curly Hair en del af aftens repertoire. Jeg er næsten sikke på, at der ikke er mange, som gik skuffede hjem efter denne koncert.

Gik du glip af Hawkeye & Hoe fredag aften, så kan det afslutningsvis oplyses, at de to englændere lørdag den 16. december kl. 20 igen gæster Jye’s Bagbutik.

Mor og datter med Hawkeye & Hoe.


Foto: Catwizle Production.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Jeppe Rimmer Her står der også der står lidt om Dorte