Fuldt hus til Second Hand Market på Klitgården i Tversted

Alskens genbrug fra tøj og sko til husgeråd og smykker af snart sagt enhver slags samt selvfølgelig legetøj.

24

Genbrugsmarkeder og såkaldte second hand varer er populære som aldrig før, hvilket man lørdag mellem kl. 11 og 16 endnu i skrivende stund kan forvisse sig om ved et besøg på Klitgården i Tversted.

I den store sal og udenfor i det gode sensommervejr er der linet op med det regulære second hand market for voksne, hvor standene har alt fra tøj og sko til husgeråd og smykker af snart sagt enhver slags, men alt sammen i fineste kvalitet og til meget overkommelige priser.

I et tilstødende lokale er der loppemarked for børnene med mulighed for at købe møbler og tøj samt selvfølgelig legetøj i alle afskygninger, mens der i cafeen er mulighed for at købe kaffe og de lækreste stykker kage.

Selv rastløse mænd er der tænkt på med en såkaldt mandeparkering i garagen, hvor der er bar og drikkevarer.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments