Mygdalhus vil gerne sætte fokus på galleriet og landsbysamfundet, hvor galleriet kører på 8. sæson med 23 faste udstillere og 10 gæsteudstillere.
Med Esben Hanefelts ja til onsdag den 27. september kl. 19.00 at komme og holde foredraget “penselpoesi og fortællinger” favner Mygdalhus hele Vendsyssel.
Mygdalhus vil derfor også gerne binde land og by sammen og har indledt samarbejde med Vendsyssel Teaters eventkoordinator Pia Mourier. Et godt samarbejde, som de er meget glade for.
Esben Hanefelt fortæller om sit virke med pensel og lærred. Fortolkninger med penselstrøg fra billedbiblen til H.C.Anderses eventyr.
I de eventyrlige malerier, som man aldrig bliver færdig med at gå på opdagelse i finder man en ro og glæde på “rejsen” i kunstnerens værker, hvor fantasien kan få frit løb. Nye små finurlige finesser i værkerne , som man kan frydes over.
Citat fra kunstneren selv: “Nogle mennesker jager tiden, andre lader sig jage af den. I mine billeder prøver jeg at male tiden flydende. Malerierne befinder sig et sted mellem nu og da, og det der skal komme.”
Foredraget er støttet af Hjørring Kommune, De frie Kulturstøttemidler.
Køb billetten på Vendsyssel Teater: www.vendsyssel-teater.dk
Send mail: teater@vendsyssel-teater.dk eller ring 9892 4711
Du kan også komme forbi billetkontoret alle hverdage mellem kl. 10-15.