Hans Henrik Aaskoven: Blev vores strande “solgt” til Hirtshals Havn?

Det er Hans Henrik Aaskoven fra Bindslev, der i en henvendelse til den lokale netavis stiller spørgsmålet, som en kommentar til havneudvidelsens mulige indflydelse på strandene i det nordvestlige Vendsyssel.

1493

Der er sikkert andre end Hans Henrik Aaskoven fra Bindslev, der har undret sig over, hvad der sker med strandene ved Kjul, Uggerby, Tversted og Skiveren.

– Tversted Strand er nu, fra at være en strand med plads til to eller tre rækker biler, bilfri børneområde, boldbane og så videre, ændret til en lille strimmel med umulige køreforhold, redningstårn halvvejs ude i vandet og ingen plads, lyder det fra Hans Henrik Aaskoven.

– Er det havneudvidelsen i Hirtshals, der har skabt ændringer i strømforhold og lignende og dermed været helt eller delvis årsag til problemet? Er det tilfældet, har man så vidst det? Der må jo være lavet en masse undersøgelser og tilladelser, inden man får lov til en sådan udvidelse. Eller er det simpelthen bare naturen der har opført sig unormalt, spørger den forundrede borger i Bindslev.

– Under alle omstændigheder er det ikke godt for turismen. Nogle af vores tyske sommerhusgæster har for eksempel udtrykt stor skuffelse over de virkelige forhold set i forhold til forventningerne, lyder det videre fra Hans Henrik Aaskoven.

Der må ifølge hans opfattelse være nogle eksperter, som kan og vil svare på det, men samtidig understreger han, at der ikke i spørgsmålene ligger nogen kritik af Hirtshals Havn.

FlaskePosten har sendt spørgsmålene til Hjørring Kommune og Hirtshals Havn.


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis slippe debatten fri og sætte fokus på den lokalpolitik og de politikere, som har indflydelse på livets gang i Hjørring Kommune.


Foto: Arkiv og Hans Hunderup.

10 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Anders Østerby
7 år siden

Der kan sikkert være en sammenhæng mellem havneudvidelsen og kystudviklingen øst for. Det er nu ikke kun strande, der bliver smallere. På begge sider af nedkørslen af Uggerby Strand er der sket en stor tilvækst og der er sket klitdannelse på stranden. Samtidig er der sket en reetablering af de store strandsumpe, som fandtes her i 70’erne og 80’erne med et rigt plante- og dyreliv til følge. Hvis man kigger på gamle målebordskort kan man se at Tannisbugten længe har været dynamisk med lignende ændringer – også før havnen blev bygget.

Kurt Berg
7 år siden

Det er temmelig sikkert de samme selvudnævnte eksperter der udregnede slæbestedet i Lønstrup der har udregnet havneudvidelsen i Hirtshals så jeg er overbevist om der kan forekomme store menneskelige fejl .Men det ser heldigvis ud til at havtornen i Uggerby kan få fodfæste igen den spreder sig fint efter der er blevet så meget mere strand at gro på ,så lidt positivt er der dog at finde .

ole hegaard
7 år siden

det største problem er for mig at se kommunen der roder og graver på må og få med deres store maskiner
og auto camperne der får lov køre med der store ombyggede militær køretøjer vil det blive en stor
vandreklit som er sket ved tversted strand og som er ved at ske på de andre strande også

7 år siden

Susanne måske det er forklaringen

7 år siden

Så ender vi uden strand i Sæby nu de udvider havnen i Frederikshavn!!!!

7 år siden

Går på husmoder stranden hver dag og kan se ændringer hele tiden. Ikke megen strand tilbage og det er ikke kun naturen. Det er godt nok trist

7 år siden

Hver gang der er blevet pillet ved havnen sker der ændringer i stranden. Det er altid kommet som en stor overraskelse for beslutningstagerne. Jeg tror at den eneste der har været virkelig bevidst om det var ingeniør Fibiger. Han forudsagde det allerede da havnen blev bygget. Han forudsagde også at havnen aldrig blev færdig. Det fik han også ret i.

7 år siden

Hver gang vi går ind og laver en ændring på kysten, har det langtrækkende konsekvenser. Molen i løkken gør at havet tager mere ved Nørre Lyngby og Lønstrup. Kystsikringen ved Lønstrup gør af der nu tages ved Nørlev, hvor man så har lagt sten ud så det bliver taget mere ved Rævskær. Strømninger og turbulenser ændrer sig når vi laver ændringer. Enten lader vi naturen gå sin gang, eller også asfalterer vi hele kystlinien. Personligt så er det meningsløst at forsøge at regulere naturen, Så når der bygges en mole i Lykken, eller udvides en havn i Hirtshals, må vi leve med konsekvenserne – eller have tænkt os om endnu en ekstra gang inden vi tillod at det skete.

7 år siden

Det startede for ca. 20 år siden, da man ændrede vest molen. Kort tid efter dannede der sig en revle og en stor sø fra østhavnen over mod kjul strand. Det hele er i dag strand og emmerstenen landfast (sidst jeg så den) og syntes stranden er blevet bredere helt ud til uggerby. men samtidig begyndte havet at grave lidt vest for uggerby å udløbet, og øst over.. Har længe gået og tænkt over om man kunne anlæg et stenrev imellem uggerby og tversted å, så sandet måske ville aflejre sig mod tversted igen. Dette ville også være til gavn for fisk og dyr i området..

Det var et chok at komme til stranden i Tversted her i foråret…stranden er totalt ødelagt.