På opdagelse i naturen ved Mosbjerg

Medarrangør Jakob Kofoed var positivt overrasket over de mange fremmødte til Naturens Dag ved Landskabs- og Landbrugsmuseet i Mosbjerg.

213

Flere en 300 steder landet over har familier kunnet deltage i arrangementer i forbindelse med Naturens Dag.

I Hjørring Kommune blev Landskabs – og Landbrugsmuseet i Mosbjerg udgangspunkt for dagens mange aktiviteter.

Man kunne enten komme med på en guidet svampetur sammen med naturvejleder Jakob Kofoed, en tur om blomster og planter med Karin Krogstrup eller deltage på insektsafari med Hugo Kristensen og Anders Østerby.

En del børnefamilier havde valgt at møde op kl.10, hvor den næste generation biologer havde svært ved at vente for at komme afsted. Det var især børnene og deres forældre, som var meget interesserede i insektsafarien, men der var også en del børn med på svampetur i de naturskønne områder omkring Bjørnager.

Dagen afsluttedes med en såkaldt Bioblitz, hvor alle dagens fund blev gennemgået. Fra den grønne fluesvamp til kantareller, fra blåhat til prikbladet perikon og fra den 22 plettede mariehøne til brombær spinderlarve, blev fundende beundret at de besøgende.

Medarrangør Jakob Kofoed var da også meget tilfreds med, at så mange havde valgt at komme ud og fejre naturen.


Foto: Catwizle Production.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments