Succes med svampetur i Tornby Klitplantage

Selv om vejrguderne var lunefulde med masser af regn, var der rigtig flot tilslutning til svampeturen onsdag aften i Tornby Klitplantage.

313

Et af naturens mange vilde, men ofte spiselige produkter er svampene, som efter den mildest talt våde sommer nu myldrer frem i plantagerne.

Tornby Beboerforening indledte derfor onsdag aften efterårssæsonen med en svampetur i klitplantagen under kyndig vejledning af naturvejleder Jakob Kofoed.

Ikke færre end 70 borgere trodsede således regnen i går aftes og gik på svampejagt, hvilket resulterede i adskillige både spiselige og giftige arter.

Masser af svampe, men bestemt ikke alle lige spiselige.

Efterfølgende samledes man i naturlokalet ved plantørboligen og spiste den medbragte mad, mens der blev snakket videre om svampene.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments