
Vinterbaderklubben “De kolde piger & drenge” har reelt altid fri adgang for nye medlemmer, men de holder alligevel en “åben” badedag den 9. september kl. 8.00 på Husmoderstranden.
– Vi vil hjælpe folk med at komme i gang som vinterbadere. Selvfølgelig tager vi altid godt imod folk, men det er godt at starte på efteråret, så man mærker bølgerne blive koldere og koldere, fortæller Jóhanna Ragnarsdóttir.
– Os, der har badet i mange år, vil gerne dele vores erfaringer med nybegyndere og være dem hjælpelige, slutter Jóhanna Ragnarsdóttir.





















































