Lørdag den 16. sept. kl. 14 har de den glæde at kunne præsentere to nye kunstnere i Mygdalhus.
Med malerier er det Janni Dalsager Pil og med malerier og med keramik Helene Stigel. De to kunstnere vil frem til den 4. november have deres værker udstillet i Mygdalhus.
Ud over de to nye gæstekunstnere har Mygdalhus 23 faste udstillere, med billedkunst og kunsthåndværk fra malerier, keramik, glas, træarbejde, kurveflet, filt, tryk, smykker og malede møbler.
Mygdalhus vil være vært med en lille forfriskning – så kom endelig og nyd billedkunst og kunsthåndværk.
Janni Dalsager Pihl:
I mine malerier er kvinden altid i fokus, med alle de nuancer og facetter hun indeholder. Jeg er optaget af de roller og sider vi viser, skjuler, fortrænger og er stolte af og søger at skabe en stemning af styrke, mod, håb og lys kombineret med alt det mørke vi alle møder på et tidspunkt i livet.
Mine “vægtløse sten” er ofte med i mine billeder og symboliserer paradokset i tyngde og vægtløshed..jeg tror på at vi bærer vores “sten” som kulørte perler på en snor og på trods af tyngden står vi op hver dag, trækker vejret, går videre, lever.. og det definerer os, farver os og giver karakter og håb.
Helene Stigel:
Mine arbejder tager udgangspunkt i en billedproces hvor formen og lers materialitet samarbejdes med farver og udtryk. Former der tager sit udgangspunkt i urkrukken vrides, bøjes og bearbejdes så nye fortællinger opstår.