Masser af fodbold i den forgangne uge for ungdomsholdene hos BTI

Klubbens trænere leverer her en række referater af den forgangne uges fodboldkampe for nogle af ungdomsholdene hos BTI, der blandt andet indebar forkamp til søndagens opgør mellem Vendsyssel FF og Brabrand.

79

U11c spillede de første turneringskampe på otte mands bane. Tom Jensen var med som træner og har givet følgende referat:

Så fik vi taget hul på u11 kampene med to gode og jævnbyrdige kampe. Første kamp bølger frem og tilbage med flere chancer til begge hold, men vi får først hul på bylden og kommer foran. I anden halvleg er vi overlegne og vinder kampen 5-2.

Anden kamp starter i silende regn. Man skal til tider stille skarpt for at se, hvem der har bolden. Vi kommer bagud 0-1, men kommer stærkt tilbage og kommer på både 1-1 og 2-1. Desværre kommer vi til at stå lidt for højt i banen og bliver overspillet et par gange og et straffespark. Kampen ender 2-5. Men som sagt, alt i alt var det jævnbyrdige hold.

U12c har ligeledes spillet deres første turneringskampe og træner Anders Steffensen har giver følgende referat:

Sejr på 5-1 over Sindal. Kampen var en tæt, hvor vi scorede på vores chancer og Christian rede os i målet. En rigtig arbejdssejr og godt sammenhold gav os sejren og godt humør i omklædningsrummet.

Deltagelse i Mini Skaw Cup:

I denne gruppe havde vi tilmeldt U10b, U10a, U12b, U12a.
U10b spillede fire kampe i deres pulje. Da vores hold består af spillere som i turneringskampe spiller b og c, er vi i disse stævner overmatchet. Men vores hold går ufortrødent til kamp og spillede fire lige kampe med en sejr og tre nederlag. Den gode moral skal med til træningsbanen.

U10a skulle spille fem puljekampe, hvor alle kampene var meget tætte. En sejr, to uafgjorte og to nederlag gjorde, at vi kom i kvartfinalen mod Viborg/Søndermarken, som vi mødte i finalen sidste år. Det blev et nederlag på 3-0 i en kamp, hvor vi gav alt, hvad vi havde, men ikke nok til at vinde over de senere vindere.

U12b spillede også fem puljekampe, hvor holdet er vores U11 og U12 spillere og træner Tom Jensen har givet følgende referat:

Det blev til en fjerdeplads. En sejr og tre nederlag. Højt humør og god gejst, men dog taber vi lidt modet i sidste kamp og taber 7-1.

U12a blev flot nr. 2 i turneringen. Holdet blev styret af Anders Steffensen og Camilla Borrisholt. Camilla har givet følgende referat:

Dagens kampe for dette hold var meget jævnbyrdige. Alle hold i puljen spillede flot og hurtig fodbold, hvilket krævede fuld koncentration i alle kampe.

Fælles for BTI drengenes præstation var stærkt sammenhold, fine sammenspilskombinationer, fightervilje, robusthed og stor lyst til at vinde. Så meget lyst til at vinde, at følelserne ind i mellem sad udenpå tøjet. Når det skete for en af spillerne, skinnede det gode sammenhold igennem. Man blev hjulpet igennem af holdet

Vi fik lært vigtigheden af at dække tæt op på vores modstander. Vi fik lært vigtigheden af at kunne forudse modstanderens næste træk. Vi fik lært, at vi stadig mangler en del på konditionen, men alt i alt en stor holdpræstation i alle kampene. Noget vi kan være stolte over og bygge videre på.

I finalekampen var der sparsomt med kræfter tilbage.

Alle dagens kampe havde hos flere spillere givet mange spark over både ankler og vriste, hvilket gjorde det svært at finde den sidste energi og resultatet blev derefter.

Drengene var en smule slukørede over at miste førstepladsen, men da først den fine 2. plads pokal kunne løftes op, kom smilene alligevel frem.

U10a spillede søndag forkamp i Hjørring for opgøret mellem Vendsyssel og Brabrand i 1. Division. Kampen mod SHI blev desværre tabt lidt for stort, men også megen lærdom til træningsbanen.

Blev heldigvis hurtig glemt, da de løb på banen med spillerne. En god oplevelse for dem!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments