Neuropædagogisk pionerprojekt i Sindal Skoledistrikt

Sindal Skoledistrikt er det første i Danmark, der konsekvent uddanner personalet indenfor dette område i samarbejde med Neuropædagogisk Kompetencecenter hos UCN.

384

Ansatte fra skolerne i Sindal, Lendum og Bindslev var onsdag den 16. august til den første af tre temadage om neuropædagogik i samarbejde med Neuropædagogisk Kompetencecenter hos UCN.

Som oplægsholdere var Merete og Linda fra Neuropædagogisk Kompetencecenter ved UCN. Indholdet denne første dag var en introduktion til det neuropædagogiske genstandsfelt og arbejdsmetoden bag med udgangspunkt i den såkaldte treenige hjerne, som er en model af MacLeans.

Dybest set og dog kort fortalt handler neuropædagogik om en faglig indfaldsvinkel, der kan give alt det pædagogiske personale endnu et blad i viften af muligheder i de professionelle læringsfællesskabers arbejde med børnene, idet der inddrages både biologisk og psykologisk samt filosofisk og sociologisk forskning, men med fokus især på viden fra hjerneforskningen.

Afslutningsvis blev relationernes betydning og forudsætninger for læring derfor udfoldet med afsæt i Anni Mortensens forskning i neuropædagogik og inklusionsdifferentiering fra 2016.

Noget af en ordentlig mundfuld over tre stive timer fra kl. 14 til 17, men den smagte åbenlyst personalet godt.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments