Fernisering med hollandske skulpturer på Galleri Tornby ved Tversted

Alle interesserede inviteres til fernisering søndag den 20. august kl. 13.00 på Galleri Tornby, hvor indehaver Kim Bernhard Tornby præsenterer fantasifulde værker af hollandske Lieuwke Loth.

57

På ferniseringsdagen søndag den 20. august åbnes dørene til Galleri Tornby allerede kl. 11.00 for de, der ikke kan vente til kl. 13.00, hvor Lieuwke Loth deltager.

Udstillingen kan ses på alle søndage samt efter aftale frem til og med den 17. september.
Lieuwke Loth vil bo i galleriets kunstnerbolig, og i denne periode er der også lavet aftale med Vendsyssel Teater om, at Lieuwke fra tid til anden vil arbejde med nye tegninger i teatrets foyer.

I skrivende stund kender galleriejer Kim Bernhard Tornby ikke disse tidspunkter, men du kan like og følge Galleri Tornbys Facebook side, hvor han online vil informere om Lieuwke Loths arbejdstider.

Hvis vejret arter sig, vil hun også sidde og tegne udenfor Galleri Tornby.

Lieuwke Loth, f. 1977, Holland / Cómpeta, Spanien

Mine kunstværker:
Foruden tegninger og malerier laver jeg også bronzeskulpturer.
Jeg transformerer mine tanker ud i forskelle materialer.
Imens jeg skaber mine kunstværker, lytter jeg til mine indre følelser og intuition. Mine kreationer udtrykker netop mine følelser og imaginære tanker. Mit arbejde har et primitivt udseende, ofte med en symbolsk eller mytisk betydning. Jeg søger altid sjælen i kunstobjektet… og hvis den begynder at kommunikere med mig, ved jeg, at mit kunstværk bevæger sig derhen, hvor skæbnen har bestemt, det skal hen. Jeg har den opfattelse, at mine kunstværker kan være en gateway til en helt anden verden – en verden med rødder i det underbevidste og i hjertet.
Connection.
I mine kunstværker kombinerer jeg dyreformer og -udtryk med menneskelige træk og karakteristika. Disse skabninger repræsenterer forbindelsen mellem naturen og mennesket. Når jeg udstiller mine kunstværker, håber jeg, at beskuerne oplever en fornemmelse af harmoni, fred, lys eller lykke.
Kunst events.
I 2001 afsluttede jeg mine studier på The Royal Academy of Art i Haag.
For det første er jeg kunstner, men investerer også megen tid, energi og engagement i at organisere kunst events som f.eks. International Symposia, Art Days og Art Walk. Det er en større kreativ proces at få sammensat alle tråde og ingredienser i sådanne projekter, på en måde så man sikrer en vellykket og mindeværdig begivenhed for alle besøgende og deltagende kunstnere. Jeg elsker at se, hvordan begivenheder som disse inspirerer – både de udstillende kunstnere og de besøgende kunstelskere. Disse kunst events har det med at connecte mennesker, og de bringer inspiration, glæde og masser af nye kontakter og venskaber. I dette år, 2017, er det fjerde gang, jeg har organiseret Art Walk i Cómpeta.
Lige nu udstilles mine skulpturer og tegninger i galleriet ‘Luz de la Vida’ i den maleriske, Andalusiske landsby Cómpeta, Spanien.
www.lieuwkeloth.com
www.galleritornby.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments