Lars Rokkjær fra B75 får kontortid på ITTF Hot Spot i Hirtshals

Lars Rokkjær sponsorerer fra august to hele arbejdsdage hver måned til det organisatoriske og strategiske arbejde i bordtennisklubben B75.

252

Fra august har Lars Rokkjær, der i sin tid var med til at starte bordtennisklubben B75, valgt at sponsorere to hele arbejdsdage til klubben hver måned. Denne måned bliver det den 11. og 21. august.

– Mine arbejdstider bliver typisk fra kl. 8.30 til kl. 18. Mit kontor bliver i klublokalet på første sal i Arena North, idet mit hovedfokus bliver ledelsen af ITTF Hot Spot og at arrangere trænings lejre samt forberede sommerlejren, fortæller Lars Rokkjær.

Desuden vil den garvede herre udi bordtennis hjælpe til med, at træningen i B75 bygger på samme metode, struktur og viden som netop klubbens sommerlejr.

– Jeg vil gerne byde Lars velkommen, og sige, at det er en fantastisk mulighed for klubben, at han vil sponsorere de to dage hver måned til os alle, tilføjer klubbens formand Simon Rokkjær.


Formand Simon Rokkjær er super glad for den ekstra indsats fra Lars Rokkjær.

Hvis man har lyst, må man meget gerne kigge forbi i løbet af disse dage og byde Lars Rokkjær velkommen på kontoret ved Hirtshals Idrætscenter.

– Jeg ved, han har kaffe på kanden, slutter en glad Simon Rokkjær. 


Læs mere om  ITTF Hot Spot her på FlaskePosten: Sensational hæder og udmærkelse til bordtennisklubben B75


Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments

ildsjæl