Pattegris, country, rodeo og dans ved Natmarkedet i Bindslev

Efter det traditionsrige cykelløb Tour de Bindslev, som netavisen allerede har omtalt, åbnede BHE’s formand Evald E. Jensen Natmarkedet i Bindslev.

660

Af Jens Kranen
Catwizle Production

Bindslev hopper ikke med på den galej, hvor andre byer kalder deres arrangementer for ”Open by Night”. I Bindslev værner man snarere om det danske sprog og holder Natmarked.

På torvet kunne det sultne publikum erhverve sig et stykke gris med grønt. Mette og Jesper fra Café Tannisbugt havde gang i grillen, og i det tilhørende telt serverede de helstegt pattegris.

Længere oppe ad Nørrebro stod foldbold og badminton afdelingerne fra BTI klar med pølser og brød. På byens hotel blev der langet bbq ben over disken, så hvis man ikke var blevet mæt, var det nok ens egen skyld.

Natmarkedet stod i countryens tegn, og der har været en del ”sheriffer” i byen.

Den rette musik sørgede Bibbi & Snif for. Far og datter duoen fra Århus havde forstærkning med i form af guitaristen Henrik Skriver. Gennem de sidste 15 år har dette familieforetagende spillet countrymusik i hele landet.

– Der er hyggeligt, men lidt blæsende i Bindslev, fortalte Bibbi.

Dette udsagn blev senere hen revideret til, at det er vådt og blæsende i Bindslev, men det var hyggeligt.

Man kunne også prøve kræfter med rodeotyren for at finde ud af, hvem der måtte kalde sig byens stærkeste tyr. På et tidspunkt var rekorden for at holde sig oven på tyren 33 sekunder.

Lige før Natmarkedet sluttede, kunne der meldes udsolgt af pattegris på torvet. Klokken 21.45 kunne en tilfreds formand fortælle, at samtlige 2.000 lodsedler til BHE’s lotteri blev solgt i år.

Få minutter senere blev spændingen udløst om, hvem den heldige vinder af et rejse gavekort blev. Det blev Birte Ross-Hansen, som løb med den flotte præmie.

Trods det meget omskiftelige danske sommervejr var der gang i byen, og stemningen var god blandt de besøgende. Billederne taler vist deres eget tydelige sprog derom.

Link til tidligere artikel: Gang i pedalerne ved Tour de Bindslev

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
7 år siden

Solveig Olesen

7 år siden
Reply to  Marianne Wynne

hahaha, jeg har set det, så godt