
Af Torben Elling
Fyrklit
En ganske lille smule ad gangen, måske en kvart dram. For lidt til at være for meget, og for meget til at være for lidt, og lad den så blive i mundhulen et stykke tid. Længe nok til at den kan folde sig ud, smagen. Smagen af blodrod, timian og porse, og så ned med den. Lad virkningen fordampe og gentag så processen.
Jeg taler selvfølgelig om at nyde bjesk, og jeg taler specielt om min favorit, Museumsbjesken, hvis smagsstoffer vælder ud i munden i og åbner sig i en ganske bestemt rækkefølge.
Forleden deltog jeg i et arrangement på Hirtshals Museum. Et arrangement, som om onsdagen er en naturlig del af museets sommeraktiviteter i Museumshaven.
For 30 kr. får man en hurtig intro til museet og en lidt langsommere indføring i bjeskens velsignelser – velsignelse kommer vist af Signe (Hansen), som var ophavskvinde til indsamlingen af lokale opskrifter på den gode drik.
Jacob Kofoed, naturvejleder og bjeskxpert, guidede os rundt og ind i denne spændende verden med tips fra egne xperimenter og bjesktraditioner..vi kom lige omkring Hirtshalsprammen, en typisk fiskerbåd, som blev bygget af en klamphugger fra en tid, før den slags blev noget negativt…og sluttede turen i museets urtehave, hvor blandt andet den lidt undseelige tormentil findes. Vi skal under jorden for at finde det – i bjesksammenhæng – interessante ved tormentilen, nemlig roden som kaldes blodrod og har en helt speciel smag..god smag…
Næste uge – uge 30 – er sidste chance for at opleve levendegørelsen af gamle håndværk, den hyggelige stemning i museumhaven og til at lade sig indfange af Fiskekrogen, der byder på næsten alt godt fra havet…onsdag den 26. juli kl. 10.30 er sidste mulighed i denne omgang for at blive xpert i bjesklavning.
Til gengæld er museumsleder Christian Støve og hans medarbejdere hver åbningsdag klar til at trylle din klare Brøndum Snaps om til Hirtshals Lyksaligheder..og så er det med i entreprisen…
Sophus Thomsensgade 6



























































