Indvielse af multibanen på lørdag i Tornby

Lørdagen byder blandt andet på en fodboldkamp med en bogstavelig talt ikke helt helt upartisk dommer.

21

Lørdag kl. 13.00 indvies den nye og fantastisk flotte multibane, som er placeret ved skolen og hallen i Tornby.

Der er åbningstaler ved Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt, Tornby Idræts Forenings formand Henrik Willadsen, Jens Ole Mikkelsen fra Hirtshals Sparekasses Gavefond og en repræsentant fra Nordea-fonden og DBU.

Derefter er der fodboldkamp mellem byrødder fra Hjørring Kommunes Fritids Kultur og Bosætningsudvalg  og medlemmerne af bestyrelsen i Tornby Idræts Forening. En måske ikke helt upartisk dommer er Arne Bolt.  Dernæst er der håndboldkamp med damer fra TIF og opvisningskamp af  tennisveteraner.

Endelig overtager børnene til sidst banen, mens der serveres øl, vand, kaffe og pølser. Det kan kort sagt kun blive endnu en festlig dag i Tornby.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Tom Bork
10 år siden

Tillykke til Tornbys unge med den nye flotte bane må den blive flittig brugt af alle