Kamera tabt på landevejen mellem Ålbæk og Hirtshals

Hvis nogen kender eller genkender denne mand, kan ejeren få det fundne spejlreflekskamera med ferieminder retur.

45

En Sandra Lentz Dambmann skriver på Facebook, at hendes farmor Jytte Dambmann mellem den 20. og 21. august har fundet et spejlreflekskamera på landevejen mellem Ålbæk og Hirtshals.

– Vi kan se, at instillingerne er på norsk. Der ligger billeder fra en ferie i Danmark, og der er blandt andet et billede af en mand, som vi tror er fra Norge, skriver blandt andet Sandra Lentz Dambmann.

Hvis man kender manden på billedet, som angiveligt er taget den 15. august, eller han selv ser artiklen her, kan man kontakte Jytte Dambmann på Facebook.

Del derfor meget gerne denne artikel på de sociale medier, hvor den allerede er på vej rundt, så ejeren kan få sit kamera med ferieminder retur.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments