
Mathias Schlie er ifølge klubbens ledelse en vigtig brik i omklædningsrummet og en erfaren spiller, som de unge kan læne sig op af i dagligdagen hos Vendsyssel FF.
– Jeg er rigtig glad for, at vi har forlænget kontrakten med Mathias Schlie, som i den forgange sæson har været en vigtig spiller for os. Mathias er, udover han er en lokal Hirtshals-dreng, en kulturbærer i Vendsyssel FF – og så er han typen, som altid går forrest til træning og kamp. Med Mathias ved du altid, at du får en 100 procent dedikeret arbejdsindsats, siger direktør Mogens Krogh.
FAKTA:
Navn: Mathias Schlie
Nationalitet: Danmark
Kontrakt: 30.06.2018
Født: 31. januar 1988
Position: Midtbane
Tidligere klubber: Valur Reykjavík/Fredericia/Hobro/Brabrand IF
Antal kampe for Vendsyssel FF: 88
Antal mål for Vendsyssel FF: 9






















































