Formen pudses af for U12 hos TIF

Fodboldskolen i sommersolen for U12 hos Tornby IF er opvarmning til Dana Cup 2017.

27

I disse dage er der fuld gang i fodbolden his Tornby IF. U12 drenge og piger er samlet til træningslejr på Tornby Stadion med henblik på at blive klar til den kommende uges Dana Cup.

Tornby IF har ud over at have to hold med i U12 rækken, et hold for piger og et for drenge, også spillere indkvateret på Tornby Skole. Ligesom der skal være kampe på tre baner hos TIF. Der bliver spillet fra kl. 8 til 22 både tirsdag, onsdag og torsdag i uge 30 på Tornby Stadion.

– Drengene og pigerne træner sammen med henblik på at styrke det sociale fællesskab, der ligger i at heppe og støtte hinanden igennem turneringen, fortæller Emil Lyn Andersen.

Pigerne og drengene på U12 bliver trænet af Kasper og Lone Bang, som sørger for, at de små tekniske og taktiske færdigheder blivet pudset af, inden det går løs i uge 30 til Dana Cup.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments