
I 1990 kommer Jørn til skade ved en arbejdsulykke ude på Nordsøen. Ulykken medfører, at Jørns venstre ben må amputeres lige under knæet. Det medfører naturligvis ændringer og udfordringer i dagligdagen herefter. Hverdagen skal tilpasses et nyt funktionalitetsniveau, men da Jørn er en ung mand på 30 år, tages udfordringen op med stærkt mandsmod.
Det viste sig dog ret hurtigt, at han i én bestemt situation følte sig hæmmet i at fungere præcist som før, nemlig når han skulle i brusebad. De dele af benprotesen som består af stof og skumgummi, tåler ikke vand. Han kunne derfor ikke længere gå i bad som han plejede. På sit eget badeværelse brugte han en skammel som han støttede venstre ben på så han kunne stå under bruseren. Det kunne gå an. Det store irritationsmoment opstod, når han eksempelvis var på hotel. Der havde han ikke lige en skammel ved hånden som han kunne bruge til at støtte sig op ad når han gik i bad. Den næstbedste løsning var, at tape en plasticpose over, men det holdt aldrig helt tæt.
Endvidere var det også problematisk at gå i svømmehallen, på stranden og i poolen når han var på ferie. Der er ingen tvivl om, at blufærdighed og bodyimage kom til at påvirke udfoldelsesmulighederne. Selvom Jørn havde været ligeglad med at tage benprotesen af og smide den i vandkanten, så var det stadig ikke nemt at ”gå i vandet” med ét ben.
Tanken om, at gå i bad med benprotesen på, opstår ret hurtigt. Jørn forestiller sig, at man kan lave en lang strømpe, af vandafvisende materiale, som kan trækkes over protese og stof så det ikke bliver vådt under brusebadet. Han har spurgt hos bandagister og søgt på internettet efter en løsning, men ingen af delene gav resultat.
Først i sommeren 2014 fortæller Jørn sin bror Christian om sin ide. Jørn tænker egentlig bare, at de sammen kan forsøge at lave et produkt, som Jørn kan bruge. De tager kontakt til et Sjællandsk firma, som laver udstyr til dykkerdragter af latex. Dette besøg inspirerer dem til at arbejde med latex og herefter starter en periode med talrige forsøg på at skabe et vandtæt og slidstærk langt cover, som kan trækkes ud over benprotese og op på låret.
At starte sådan en proces er ikke så ligetil. Da der ikke findes andre, der laver dette produkt, kan man ikke købe sig til det produktionsudstyr der skal anvendes til fremstilling af et cover. Det meste af udstyret har Christian derfor selv produceret til formålet.
De første Protese Cover, var knapt anvendelige, men efterhånden som de fik rettet produktet til, kunne de se, at det fint kunne bruges. Jørn afprøvede strømperne efterhånden som de blev produceret og der gik ikke mange prøver til, før Jørn begyndte at brug ord som: fantastisk, forbedret livskvalitet, flere fordele, meget enkelt, slidstærk og behageligt. Tanken om, at andre kan få glæde af dette produkt som de sammen har skabt opstår.
Efter mange, mange timers arbejde, forsøg og udvikling, er de nu kommet frem til et produkt, som er fuldstændig unikt.
Læs meger mere om virksomheden og dens produkter her: Vendex Waterproof Solutions
Vendex
Rugtvedvej 7
9850 Hirtshals
Tlf: +45 23 61 85 48
E-mail: [email protected]























































