Skolens gamle ribber genbruges i Tornby-Hallen

FlaskePostens skribent har med garanti svedt tran i de ribber utallige gange for en menneskealder siden, men nu kommer de igen til ære og værdighed i Tornby-Hallen.

92

Tornby/Vidstrup Centralskole blev med den fineste og dengang mest moderne gymnastiksal bygget i 1962, hvor denne skribent i øvrigt også kom til verden og et par år senere flyttede til lige præcis Tornby.

– I 2008 blev den på det tidspunkt måske nok lidt slidte, men fortsat velfungerende gymnastiksal til en SFO efter en sparerunde, hvor et udbygningsprojekt af Tornby/Vidstrup Skole var sparet væk, fortæller tidligere halinspektør Henning Sigsgaard.

Ribberne blev nedtaget, men af  kloge lokale ildsjæle gemt og opbevaret til den kommende udbygning af Tornby-Hallen. Der kom til at gå næsten 10 år, inden de kom op igen, men nu er de der og igen klar til af få sveden frem på store og små gymnaster.

– Halinspektør Martin Jepsen er her skarpt overvåget af fru Fanny og lille Agnes i færd med at montere de sidste beslag, lyder forklaringen til billedet taget af Henning Sigsgaard.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments